Bliv klar til PD2

Bliv klar til PD2

Bliv klar til PD2

Bliv klar PD2

Forberedelseskurser til PD2

VSKdansk tilbyder intensive kurser til dig, der er tilmeldt PD2, men ikke er kursist på VSKdansk. Du får en grundig introduktion til prøven, og du får mulighed for at træne de færdigheder, som er nødvendige at have, for at opnå et godt eksamensresultat. Vores undervisere har lang erfaring både som undervisere på eksamenshold og eksaminatorer på PD2.

Vi tilbyder to kurser:

  • Bliv klar til PD2 – skriftlig del (2 aftener)
  • Bliv klar til PD2 – mundtlig del (2 aftener)

Du kan vælge at tilmelde dig det ene af kurserne eller begge kurser.

Tid og sted:

Bliv klar til PD2 – skriftlig del (2 aftener): Torsdag d. 3. november og torsdag d. 10. november kl. 17.00 – 19.30.

Bliv klar til PD2 – mundtlig del (2 aftener): Torsdag d. 24. november og torsdag d. 1. december kl. 17.00 – 19.30.

Kurserne foregår på VSK Glostrup, Skolevej 6, 2600 Glostrup (tæt på Glostrup station).

Pris:

Bliv klar til PD2 – skriftlig del: 700,- kr.

Bliv klar til PD2 – mundtlig del: 700,- kr.

Bliv klar til PD2 – skriftlig del + mundtlig del: 1300,- kr.

Bliv klar til PD2 – skriftlig del: 

Her vil du blive introduceret til den skriftlige prøves to dele: læseforståelse og skriftlig fremstilling. Vi gennemgår eksempler på den gode besvarelse, og du får indblik i prøvens opgavetyper. Du får også individuel feedback på de skriftlige øvelser, du laver på kurset. Herudover arbejder vi med læseteknik og læsestrategi. 

Bliv klar til PD2 – mundtlig del: 

Her vil du blive introduceret til den mundtlige prøves to dele: at præsentere et forberedt selvalgt emne og at svare på spørgsmål til et uforberedt emne. Vi arbejder med konkrete eksempler, og du får træning i at svare på prøvens spørgsmålstyper. Du får individuel feedback på de mundtlige øvelser, vi laver på kurset.