Højtider på tværs af kulturer

– Pooja fejrer dansk jul med sin datter

Højtider på tværs af kulturer

– Pooja fejrer dansk jul med sin datter

​

Pooja er i gang med at lære dansk. Men sproget ikke det eneste, der betyder noget for, om man forstår hinanden – og slet ikke i december. Man er også nødt til at have en nøgle til den danske julestemning, ellers er der mange ting, der ikke giver mening.

VSK Ballerup har tradition for at arrangere fester, der introducerer kursisterne til den danske kultur, så selvfølgelig holder de også en julefest. I år var festen for både vores kursister, ansatte og deres børn, der fik mulighed for at hilse på julemanden, smage risengrød og danse om juletræet.

Danske og indiske traditioner

Pooja flyttede til Danmark fra Indien for otte år siden, da hun giftede sig med sin dansk-indiske mand, Bobby, og hun elsker at bo her.

– Jeg elsker at være i Danmark. Min familie bor i Indien, og selvfølgelig savner jeg dem meget, menmin mands familie er her, så derfor er det ok for mig.
Pooja har to døtre på henholdsvis fem år og to år, og til vores julefest havde hun taget den ældste, Celina, med. Hun nød VSKs julestemning og dansede i timevis. Pooja synes, det er vigtigt kende juletraditionerne, så Celina forstår, hvad der foregår i børnehaven. I Danmark er jul kæmpestort, og  Pooja er kommet hertil fra Indien, hvor det fejres på en anden måde. Ægteparret lægger vægt på både at fejre indiske og danske højtider, og de introducerer deres døtre for begge kulturer. Lige nu lærer de om jul i Danmark, og mens vi talte med Pooja, løb Celina rundt med julelys i øjnene og legede med de andre børn.

– Når hun kommer hjem fra børnehaven, plejer hun at fortælle mig, hvad de har lavet, og for tiden taler hun meget om jul. For nyligt lavede de stearinlys og malerier, hvilket gør hende så glad. Det erogså derfor, jeg deltager i julefesten her sammen med hende.

Hjælp hos VSKdansk

Tidligere har Pooja arbejdet som køkkenassistent i en børnehave, men nu har hun nu valgt at fokusere udelukkende på at lære dansk hos VSKdansk.

– Jeg går på FVU, hvor der er meget fokus på grammatik. Det er lidt svært, men det er også grunden til, at jeg kommer her Hun synes, det er vigtigt kende juletraditionerne, så Celina forstår, hvad der foregår i børnehaven. I Danmark er jul kæmpestort, og Pooja i Indien, hvor det fejres på en anden måde. Grammatikken hjælper mig meget med at forbedre mit dansk.

Poojas mand er vokset op i Danmark og hjælper hende med at forstå kulturen her. De taler også dansk derhjemme. Hun lærer enormt meget sprog af sine datter, og samtidig ser hun både film og
TV med danske undertekster.

Fremtidsplaner

Pooja er i enormt glad for at være i Danmark og drømmer om, at hun og Bobby åbner en restaurant sammen. Det vil han også gerne, men har dog også et andet ønske:

– Bobby er faktisk tidligere fotomodel, og han ønsker, at vores datter også skal blive model og komme ind i filmindustrien, men lad os se, hvad hun har lyst til, når hun bliver stor.

Indtil videre fokuserer Pooja på at lære dansk hos os, og når hun er færdig med FVU trin 3, bliver det tid til at åbne en restaurant med Bobby.

Bodil er “bedstemor” for kursisterne

– og så er hun en af de mange, som gør en forskel for vores kursister uden at få penge for det

Bodil er “bedstemor” for kursisterne

– og så er hun en af de mange, som gør en forskel for vores kursister uden at få penge for det

​af Anna Gudlaugsdottir

Bodil er frivillig i Studiecentret i Kastrup – faktisk bruger hun en rigtig stor del af sin fritid på at snakke med vores kursister og hjælpe dem med at blive bedre til dansk. Hun er her hele tre gange om ugen og kunne ikke tænke sig en hverdag uden.

 – Det er meget dejligt at kende alle de mennesker herude. Jeg er pensionist, og begyndte at komme på VSK som frivillig for 8 år siden. Nu er jeg blevet koordinator for Sprogcaféen, som vi driver på VSK Amager. Sprogcaféen kører mandag og tirsdag eftermiddag, og der hjælper vi f.eks. kursister, der skal træne til mundtlig eksamen.

– Sprogcaféen opstod som resultat af Venligboernes arbejde tilbage i 2015 (Venligboerne var en organisation, som hjalp syriske flygtninge). Venligboerne endte med at gå i opløsning og en del af de mennesker, der var tilknyttet, etablerede så Sprogcafeen her på VSKdansk. Der kom jeg så lidt tilfældigt ind og begyndte at komme her.

-Sprogcaféen får også støtte af Dansk Flygtningehjælp, hvilket betyder rigtig meget for vores arbejde i Sprogcaféen. Vi kan søge penge til projekter og søge støtte til f.eks. fritidskontingent til vores brugere via Dansk Flygtningehjælp. I sommers søgte jeg f.eks. om støtte og fik 15.000 til Tivoli-billetter til vores brugere.

-Hver gang jeg kommer på VSK, sidder der nogen og hilser mig ved navn. Det motiverer mig til at blive ved. Jeg føler virkelig, at jeg hører til. Det er så hyggeligt. Jeg har også fået venner via Sprogcafeen. Det er jo klart, at når man har talt med nogen hver uge i en årrække, så ender man med at blive venner. 

– Jeg nyder også at følge med i kursisternes fremskridt og se, hvordan det går til eksamen. Så er jeg der for at fejre, når det går godt og til at trøste, når det ikke lige går som ventet. Det har f.eks. været en stressende proces for de mange læger og sygeplejersker fra Iran at skulle leve op til et bestemt karakterkrav, hvor de død og pine skulle have 10. Men nu skal de kun have 7 for at komme igennem, og det har været en stor lettelse for de kursister. Der er jeg som en bedstemor for kursisterne, hvor jeg kan noget andet end en lærer, som jo er bundet af testkrav og formaliteter. Det er skønt at opleve, at kursisterne opnår succes med noget, som de har kæmpet rigtig meget med. 

-For nylig oplevede jeg, at en anæstesilæge fra Iran, som havde kæmpet i lang tid for at få et 10-tal, endelig lykkedes med det. Hans kone, som er sygeplejerske, kunne så nyde godt af den nye lov, hvor man “kun” skal have 7. Han er så ved at være færdig med sine eksamener, og hun har fået job som sygeplejerske på et plejehjem, og de er så glade. Det er virkelig en glæde at se.

Den frivillige indsats på sprogcentrene betyder meget. Der bliver løbende skåret ned på timetallet for undervisningen, og det gør det jo ikke nemmere at lære dansk. Hvor skal kursisterne øve sig? Hvis de prøver at tale dansk i supermarkedet, skifter personalet bare til engelsk, og hvad gør man så? Så jeg ser vores indsats som meget vigtig. Og vi frivillige er glade for det! Det er dejligt at kunne hjælpe”, siger Bodil.

VSKdask  siger tusind tak til Bodil og alle de andre frivillige, der lægger deres kræfter og tid i at hjælpe vores kursister med at blive bedre til dansk.

Zahras vej til en karriere i Danmark

51-årige Zahra er sygeplejerske. Da hun rejste fra Iran til Danmark, var det med et klart mål for øje: Hun ville skabe sig en karriere. I Iran følte hun ikke, at der var gode muligheder for hende. Så da hun fandt ud af, at Danmark søgte sygeplejersker med erfaring, og at det ikke krævede gode engelskkundskaber, pakkede hun i september 2022 taskerne, og rejste nordpå.

Zahras vej til en karriere i Danmark

Da 51-årige Zahra rejste fra Iran til Danmark, var det målet klart: Hun ville skabe sig en karriere som sygeplejerske. I Iran følte hun ikke, at der var gode muligheder for hende, men da Danmark søgte sygeplejersker med erfaring og ikke krævede gode engelskkundskaber, pakkede hun i september 2022 taskerne, og rejste nordpå.

Da Zahra ankom til Danmark, var hun forberedt på den udfordring der lå foran hende: Hun vidste, at for at skabe sig en karriere, var hun nødt til at lære dansk.

”Jeg begyndte på sprogskolen i oktober, men allerede inden da, havde jeg brugt app’en Duolingo til at forberede mig” fortæller Zahra, som havde forsøgt sig med at lære simple ord og sætninger, for at få den bedste start på livet i Danmark.

Men selvfølgelig skulle hun også gå på sprogskole, og selvom skolen for alvor er der hun lærer dansk, så bruger hun stadig app’en ved siden af undervisningen, ligesom hun ofte besøger Studiecenteret på VSK dansk i Glostrup, hvor hun får hjælp til lektierne, læser bøger og øver samtale.

Ihærdighed fører til arbejde – og sprog
Men undervisning, apps og Studiecenter er ikke nok, når man er en ambitiøs sygeplejerske, der er kommet for at skabe sig en karriere. Man er også nødt til at finde et arbejde.

”Det var meget svært at finde et arbejde til at begynde med. Det er første gang jeg forsøger at finde et arbejde i et andet land, og jeg havde svært ved at komme foran de andre ansøgere” fortæller Zahra om den første tid som jobsøgende. Men hun gav ikke op:

”Mine veninder sagde til mig, at jeg skulle forberede mit CV, og prøve at snakke med lokale plejehjem. Jeg gik på Google Maps, hvor jeg fandt dem, der lå tæt på hvor jeg bor, og så tog jeg ud og besøgte dem én efter én.”

Og den strategi gav pote. Og i december begyndte hun som afløser på Gildhøjhjemmet i Brøndby, hvor hun hjælper med at passe de ældre.

Det viste sig ikke kun at være et skridt i den rigtige retning for karrieren, men også for sproget:

”Alle mine kollegaer hjælper mig med dansk, og så snakker jeg også med beboerne – de snakker langsomt og hjælper mig meget. Jeg lærer meget på Sprogskolen, og jeg bliver god til grammatik og nye ord, men på arbejdet får jeg trænet en masse samtale, jeg lærer faktisk at snakke dansk”, fortæller Zahra, der også benytter sig af mange andre strategier for at lære dansk – F.eks. at læse nyheder og skrive små sedler med nye ord hun lærer, for at kunne øve dem, for hvis man for alvor vil være god til dansk, så skal man både øve sig på skolen og i fritiden.

Fleksibilitet i skolen giver tid til karrieren
Som tiden gik, fik Zahra flere og flere vagter på arbejdet. Og nu arbejder hun så ofte, at det er blevet svært både at passe jobbet og undervisningen. Men efter aftale med VSK dansk, skifter hun nu til aftenhold, så både arbejde og skole kan passes:

”Jeg kan selvfølgelig godt være lidt nervøs for, om jeg kan overskue det hele, men mit mål er både at bestå PD3 og at finde et arbejde. For eksempel på Hvidovre Hospital, det ligger tæt på hvor jeg bor.”

Zahra har også to voksne børn, som hun håber på kan komme til Danmark en dag. Men for nu er øjnene rettet mod sprogeksamen og job, så hun kan få den karriere som sygeplejerske, hun rejste hertil for at få.

Borgmesteren kom til VSKdansk

For folk i Ballerup er det intet særsyn, at deres borgmester kommer forbi. Jesper Würtzen dukker tit op til arrangementer i Ballerup. Men for mange af vores kursister var det første gang, de minglede med en borgmester. Så da Jesper Würtzen slog vejen forbi VSK Ballerup på en helt almindelig torsdag, mødte kursisterne ikke kun en borgmester, men også en politisk kultur, de ikke kendte i forvejen.

Borgmesteren kom til VSKdansk

For folk i Ballerup er det intet særsyn, at deres borgmester kommer forbi. Jesper Würtzen dukker tit op til arrangementer i Ballerup. Men for mange af vores kursister var det første gang, de minglede med en borgmester. Så da Jesper Würtzen slog vejen forbi VSK Ballerup på en helt almindelig torsdag, mødte kursisterne ikke kun en borgmester, men også en politisk kultur, de ikke kendte i forvejen.

Unge føler sig set

Især for kursisterne på “Ungeholdet” var det en særlig oplevelse at møde borgmesteren. De fik til opgave at stille kritiske spørgsmål, og det, synes de, var lidt svært. For nogle af dem føltes det unaturligt at have en ligeværdig samtale med en borgmester. Også selv om Jesper Würtzen så alt andet end selvhøjtidelig ud i sin cowboyjakke. På trods af, at situationen var fremmed for dem, klarede Ungeholdet det rigtig godt. Og de var gode til at forklare borgmesteren, hvorfor det virkede lidt akavet for dem. Marina Tanoska formulerede det sådan her:

”Vi kan ikke forestille os, at man bare kan sætte sig ned og snakke med en politiker. Faktisk kan man ikke engang tale med sin lærer i Makedonien, hvor jeg kommer fra. Det er ikke sådan, at vi slet ikke bliver respekteret i Makedonien, men vores stemme bliver ikke hørt. Det er helt anderledes i Danmark. Her føler jeg mig rigtig godt tilpas. Lærerne lytter til os.”

Fra lærer til borgmester

Jesper Würtzen gjorde meget ud af at fortælle, at i Danmark er en borgmester et helt almindeligt menneske. Derfor er der ikke nogen grund til, at det skulle være sværere at tale med ham end med alle mulige andre.

”Jeg startede som folkeskolelærer, blev skoleleder og valgt ind i kommunalbestyrelsen. En dag gik den gamle borgmester af, og jeg blev spurgt, om jeg ikke ville være den nye borgmester. Og det blev jeg så.”

Ballerup byråd er et forholdsvist ungt byråd. Af de 25 medlemmer er 4 af dem under 28 år. Det er også et byråd, der tæller flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Så der skulle være god mulighed for, at kursisterne på Ungeholdet kan spejle sig i det. Om to et halvt år er der valg til byrådet. Det bliver spændende at se, om de unge er blevet inspireret til at tage del i det danske demokrati.

Natalia kom med en afsløring

I hvert fald har Jesper Würtzen inspireret Natalia Terlovaya. På en måde har han været med til at forme hendes fremtidsdrøm. Borgmesteren har nemlig deltaget i flere arrangementer for ukrainske flygtninge, og der har han mødt Natalia, som kommer fra Ukraine.

”Jeg arbejder i Føtex, hvor jeg har mange gode kolleger. Men mit drømmejob er at være politiker. Jeg har læst om Socialdemokratiet og om dig,” fortalte hun borgmesteren.

Og til det svarede Jesper Würtzen, at hun var velkommen, og mindede hende om, at man ikke behøver at være dansk statsborger for at stille op til et byråd. Det lød godt i Natalias ører, selv om hun synes, hun har brug for at blive lidt bedre til dansk og få fodfæste, før hun kan stille op.

På fast grund i

e-Sprogcenter

På fast grund i

e-Sprogcenter

Russell sidder i studiecentret og arbejder. Han er ellers stor tilhænger af online-undervisning, men lige nu har han en opgave, der kræver et intensivt forløb. Han skal bestå sin modultest. Og det er ikke helt enkelt, for han er bagud. Han har holdt en lang pause. En alt for lang pause ifølge ham selv. Nu har han sagt sit job op for at kunne fokusere på dansk.

På bordet foran Russell ligger en tyk mappe. Den indeholder alt materialet fra undervisningen på e-Sprogcenter. På første side er der en oversigt over de tre emner, han skal igennem. Emnerne er inddelt i 15 afsnit, der hver har et faneblad. Han kan finde rundt. Opgaven er klar.

– Jeg elsker den struktur, man får på e-Sprogcenter. Man ved, hvor man er kommet til, og hvad man skal i gang med. Det er overskueligt. Selvom jeg har meget at lære, føler jeg, at jeg kan se den vej, jeg skal gå.

På e-Sprogcenter er undervisningen meget systematisk. Det ligger i konceptet, for man mødes ikke til fri snak. Og selv den frie snak har en fast form. På e-Sprogcenter er det nemlig en del af hjemmearbejdet, at man skal finde en dansker at tale dansk med. 

– Man mister ikke den mundtlige træning ved at gå på e-Sprogcenter. Tværtimod er man nødt til at gå ud og møde danskerne, fordi det er sat i system. 

Sig efter mig…

Russell er lydingeniør, men han hævder, at hans forkærlighed for at optage sin egen stemme, lytte til lydbøger og lave udtaleøvelser ikke har noget med det at gøre. Han mener, at vi alle sammen har en indre papegøje. At det hjælper at lege med sproget og spille skuespil.

– Jeg tror, det virker for alle. Alle kan lide at efterligne. At lytte og gentage er en leg, hvor man bliver fortrolig med sin egen udtale. Det gør det meget nemmere, når man skal sige noget “i virkeligheden”, at man har øvet det systematisk. Og det betyder ikke, at man er alene med det hele. Det foregår sådan, at man indtaler lydfiler, som man afleverer, og så får man individuel feedback. Det er meget givtigt. 

Det er bedst, når det er godt nok

Men den vigtigste lektie, Russell tager med sig fra e-Sprogcenter, handler om noget andet. Den handler om, hvordan man bruger sin tid. Russell har brugt rigtig meget tid på sit job som lydingeniør. Og det er heller ikke længe siden, at han blev far med alt, hvad der følger med. Det er derfor, han nu sidder i Studiecentret med sin mappe slået op. Han har holdt en lang pause fra dansk for at få tid til noget, som var vigtigere – i hvert fald på det tidspunkt.

– Min lærer Jan fra e-Sprogcentret, gjorde det meget tydeligt for os, at vi var nødt til at acceptere vores situation – også når den ikke var den bedste. Hvis du kun har en halv time om dagen til dansk, så er det det, du har. Den halve time er nok, hvis du bruger den godt i stedet for at være frustreret over, at den snart er gået.

Nu klør Russell på for at bestå sin modultest. Når den er bestået, vil han tilbage til e-Sprogcenter. For det er her, han får en ramme om sproget, som passer til ham og gør ham tryg. Han kan altid genbesøge Jans små videoer, hvor han får personlig feedback på de opgaver, han har lavet. Processen er meget synlig. Han kan tage et skridt ad gangen. Vende et faneblad, når han er klar. Trykke på “play”, når han vil lytte og på “rec.”, når han vil tale. Han går frem i sit eget tempo, og når verden pludselig kalder, kan han lukke mappen for en stund. Dansk er et sprog fuld af uregelmæssige verber og ord, hvis udtale man ikke kan regne ud. Men Russell har alligevel fundet en måde at få fast grund under fødderne. Og det mener han, at han har Jan og e-Sprogcenter at takke for.

Fereshteh har en sag

– Hun vil gøre det lettere for tandlæger uden for EU at komme til at arbejde i Danmark.

Fereshteh har en sag

– Hun vil gøre det lettere for tandlæger uden for EU at komme til at arbejde i Danmark.

I denne uge fik det eksamenshold, Fereshteh går på, besøg af to politikere. Den ene var folketingsmedlem Kasper Sand Kjær. Han er udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet. Den anden var Hajg Zanazanian, som er formand for beskæftigelsesudvalget i Brøndby Kommune. Fereshteh havde forberedt sig godt. Sammen med de andre tandlæger på holdet havde hun skrevet et oplæg til politikerne, hvor de stiller forslag til, hvordan man kan få flere tandlæger i arbejde. Og hun var rigtig glad for at opleve, at de danske politikere lyttede til hende. Fereshteh kommer fra Iran, og her er den politiske kultur meget anderledes end i Danmark.

Som mange andre iranske tandlæger kom Fereshteh til Danmark, fordi hun ønskede at leve her, og fordi det er muligt at få arbejdstilladelse i Danmark, da vi har mangel på tandlæger. 

– Både min mand og jeg er tandlæge. Vi kom til Danmark fra Iran af politiske grunde, og vi vil meget gerne bygge en fremtid her. Derfor går jeg til dansk og skal til PD3 til sommer.

– Jeg var egentlig ikke opmærksom på manglen på tandlæger i Danmark, før min søn fik dårlige tænder. Jeg ringede til skoletandplejen, men de sagde, at de ikke havde tid. I Iran kunne vi altid selv hjælpe ham, hvis han havde problemer med tænderne, men her i Danmark har vi jo ikke noget udstyr. Det var virkelig hårdt, da min søn spurgte, om vi ikke bare selv kunne behandle ham, og vi måtte svare ham, at det kunne vi desværre ikke. Især fordi vi ved, at det er vigtigt at sætte hurtigt ind, hvis man vil undgå, at sygdommen bliver værre. Det kan blive for sent at behandle, og så må man i stedet trække tænder ud. Det har jeg også set eksempler på.

At Fereshteh ikke kan få sin søn til tandlægen er endnu mere paradoksalt, fordi hun er med i et netværk af iranske tandlæger, som står på spring for at komme til at arbejde i Danmark. 

– I Iran har vi en høj standard. Vi synes virkelig, at vi har noget at tilbyde Danmark. Det er paradoksalt, at vi har mangel på tandlæger samtidig med, at der er mange dygtige iranske tandlæger, som ikke må arbejde. Vi kan arbejde med de teknikker, man bruger i Danmark, så jeg tror slet ikke, at det ville være svært for os at falde ind.

Besværlige regler

De iranske læger har svært ved at få lov at arbejde i Danmark, fordi der gælder særlige regler for læger og tandlæger, som kommer fra lande uden for EU. Det det skaber mange problemer.

– Jeg er med i en gruppe af iranske tandlæger, og vi har talt meget om, at det er for svært at komme til at arbejde som tandlæge i Danmark. Først skal man have minimum  7, 7, 10 til PD3, og bagefter skal man op til de odontologiske fagprøver. Det er der flere problemer i. Det største problem er, at det simpelthen tager for lang tid. Vi er væk fra vores fag i op mod 3 år, og det er alt for længe. At være tandlæge er også et håndværk, så det er meget vigtigt, at man ikke giver slip på det. Man er nødt til at have det mellem hænderne hele tiden for at blive i rutinen. Det ville derfor være meget bedre, hvis man kunne arbejde samtidig med, at man lærte dansk.

Et andet problem er, at vi faktisk ikke lærer det dansk, vi har brug for. Da du (intervieweren red.) spurgte mig, om “min søn havde et hul”, forstod jeg det ikke. Jeg synes, at jeg er god til dansk, men de emner, vi har i undervisningen, har jo ikke fokus på tandbehandling. Vi har brug for at lære fagsproget og lære de udtryk, man bruger på en tandlægeklinik. Det gælder også for andre faggrupper. Jeg har en veninde, som er sygeplejerske og fik 12, 12, 12 til PD3, men hun forstår stadig ikke, hvad patienterne siger. 

Og så er der også et tredje problem…

–  Grunden til, at det tager meget lang tid at få autorisation, er også, at det er svært at komme til at gå op til fagprøverne. Kapaciteten er simpelthen for lille. De kan kun tage 18 tandlæger op ad gangen til de praktiske prøver, og det betyder, at folk venter og venter. Det lægger et stort pres på os, at vi ikke kan være sikre på, at vi når frem inden vores visum udløber. Mange kommer ligesom jeg hertil med deres familie. Når børnene taler dansk og har vænnet sig til det danske system, vil det være helt utrolig svært for dem at vende tilbage til Iran. Så når vi tænker på vores børn, mærker vi presset.

Da de danske politikere kom ind på eksamensholdet på VSK Glostrup, oplevede Fereshteh at de lyttede. Ikke nok med at de var meget interesserede i at se, hvordan danskundervisning foregår. Kasper Sand Kjær og Hajg Zanazanian  var også lydhør over for den problemstilling, som Fereshteh fremlagde. Så nu har hun fået mod på at gå videre med sin sag. Hun har et netværk af 60 iranske tandlæger i ryggen.

Leo brænder for HR

I Argentina arbejdede Leo med Human Relations. Det vil han også gerne i Danmark, men det er svært at få foden indenfor. Heldigvis står døren åben på VSK Amager.

Leo brænder for HR

I Argentina arbejdede Leo med Human Relations. Det vil han også gerne i Danmark, men det er svært at få foden indenfor. Heldigvis står døren åben på VSK Amager.

Godmorgen

Undervisningen starter først klokken tolv, men Leo møder ind på VSK Amager allerede klokken halv ni. Helle tager imod i receptionen. 

– Kan jeg få et lokale? spørger han og smiler. 

– Selvfølgelig, svarer Helle og smiler igen.

Kærlighed og kildevand er ikke nok

Kærligheden fik Leo til at flytte fra Argentina til Danmark for 5 år siden. Ganske mange af de år har han brugt på VSK Amager. Først tog han en PD3, og nu går han på FVU. Leo har også taget en kandidatgrad i International business i Danmark. Nu søger han job.

– Fra Argentina er jeg uddannet inden for HR, og det er det, jeg brænder for. Men det er rigtig svært at få foden indenfor. Selv om jeg lægger rigtig mange kræfter i jobsøgningen og har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger, har jeg tit en følelse af, at det ikke rigtig nytter noget.

Det danske overenskomstsystem er særligt for Danmark og bliver af mange opfattet som noget helt unikt. Leo har læst de arbejdsmarkedslove, som gælder i Danmark. Han kender systemet, men kan godt mærke at mange danske arbejdsgivere alligevel er tilbageholdende. Derfor søger han mest job i internationale virksomheder. 

– Da jeg var færdig med min uddannelse, følte jeg mig fri, glad og urørlig. Jeg tog ud at rejse, mødte en dansk pige og troede, at det ville blive let herfra. Men det blev det ikke. Først skulle jeg lære sproget, og selv om jeg er flydende på dansk, kan jeg slet ikke få et job her, som svarer til det, jeg kan få i Argentina. Det er meget hårdt at erkende, at man er nødt til at starte forfra.

Lange arbejdsdage

Her til morgen søger han job og laver lektier, inden undervisningen går i gang. Når undervisningen slutter lidt over tre, fortsætter han jagten efter en plads på arbejdsmarkedet. Nogle gange går han også i sprogcafeen. Andre dage er han i Studiecentret. Han værdsætter, at han kan bruge lokalerne og de ressourcer, som findes her.

– En dag stod jeg og talte lidt for højt i telefon ude foran chefens kontor. Så kom hun bare stille og roligt ud og spurgte, hvem jeg var. Og da jeg forklarede hende det, var alt fint. Jeg værdsætter meget, at lærerne og ledelsen anerkender det, jeg gør. Sprogcentret er jo på en måde min arbejdsplads, ligesom det er deres. Det er her, jeg lægger mine kræfter. Jeg føler mig set og inkluderet. 

På VSK Amager tager de Leos drøm alvorligt. De forstår, at det ikke kun handler om at få en eksamen. Nogle gange skal der lidt mere til at få det liv, man drømmer om. Heldigvis er Leo godt på vej, og der er ingen tvivl om, at vi godt kan bruge den energi, han har, her i Danmark.

Jeg vil være tandlæge

Jeg vil være tandlæge

Selvom Ghazaleh er uddannet tandlæge, må hun ikke behandle danskernes tænder. Det kræver høje karakterer til PD3 at få lov at arbejde i Danmark. Derfor læser hun til eksamen i Studiecentret. Hun laver frivilligt arbejde i en klinik, og hun deler sine PD3-opgaver i en Facebookgruppe. Når man lægger det hele sammen, håber hun, at det er nok til at blive tandlæge i Danmark.

I studiecentret

I dag sidder Ghazaleh i studiecentret på Amager. Det gør hun tit. Hun laver gamle PD3-opgaver, for hun skal op til PD3 – igen. Ghazaleh er tandlæge, og vil man arbejde som tandlæge i Danmark, skal man have høje karakterer til PD3. Så nu prøver hun en gang til. Det sværeste er læseforståelse og skrivning.

– Jeg kommer fra Iran, og der er høje krav til folk, der kommer fra lande uden for EU. Man skal både være god til dansk og bestå en faglig prøve for at kunne arbejde som læge eller tandlæge. Det er lidt hårdt for mig, for jeg vil bare så gerne i gang med at arbejde, fortæller Ghazaleh.

Nanna er her også

Nanna er også i studiecentret i dag, og det er Ghazaleh glad for. Nanna er studiecenterlærer, og hun har givet Ghazaleh nogle meget konkrete redskaber til at komme videre. Fx har hun sagt til hende, at hun ikke skal skrive på sin telefon, men med blyant på et stykke papir. Hun skal nemlig vænne sig til at skrive i hånden før eksamen. Det kan virke banalt, men det hjælper Ghazaleh rigtig meget, at Nanna er præcis.

– Jeg kan godt lide, at Nanna selv kommer hen til mig og spørger, hvad jeg laver. Hun læser mine opgaver og forklarer, hvad jeg skal gøre anderledes. Det hjælper mig meget. I Studiecentret får jeg den undervisning, som passer til mig, og det er nødvendigt, hvis jeg skal nå mit mål.

Et rart sted

Det betyder også noget, at studiecentret er et rart sted at være. Ghazaleh har en lille datter, så det kan være svært at koncentrere sig derhjemme, selv om hendes mand støtter hende i at lære dansk.  I studiecentret er der ro, så hun kan fokusere på det, hun skal, og hun har de bøger, hun skal bruge.

– Studiecentret er et godt sted at læse til eksamen. Der er ro og god stemning. Jeg starter dagen med at læse en af de små bøger, der står på hylden. De er ikke særlig svære, men min læsehastighed kommer op, og det har jeg brug for i læseforståelse. Bøgerne er min opvarmning, smiler hun.

Tandlægedansk

Men det er også vigtigt for Ghazaleh at tale dansk i hverdagen. Derfor er hun frivillig på en tandklinik, som Røde Kors driver. Og det elsker hun.

– Jeg håber virkelig, at jeg snart kan få en rigtig vagt på klinikken. Jeg troede egentlig, at tandlægeklinikker i Iran og i Danmark, var meget forskellige, men det er de ikke. Vi bruger næsten de samme materialer og teknikker. Det var lidt overraskende for mig, og nu har jeg bare endnu mere lyst til at komme i gang.

Facebookgruppe

Ghazaleh er også med i en Facebook-gruppe for persisktalende, der skal op til PD3. Her lægger de opgaver op og diskutere deres løsninger.

– Det hjælper mig også, for vi har de samme vanskeligheder. Det betyder også noget, at det er et forpligtende samarbejde. Når man skal diskutere sin opgave med andre, er det vigtig, at man kan stå inde for det, man laver. Man vil jo gerne kunne hjælpe og ikke skabe forvirring.

Flere veje til dansk

Ghazaleh mener, at de forskellige måder at lære dansk på supplerer hinanden. I holdundervisningen får man det nødvendige fundament. Man får nye ord og lærer grammatik. I studiecentret får man individuel vejledning, og man kan fokusere på sin egen læring. I klinikken hører hun det dansk, som passer til det liv, hun gerne vil leve i Danmark. Og i Facebookgruppen indgår hun i et forpligtende fællesskab, hvor de hjælper de hinanden med at nå et fælles mål. Sammenlagt håber hun, det rækker til at gøre drøm til virkelighed.