Ingen var ligeglade

– derfor kom Viktoriia i mål

Da Viktoriia satte sine ben i Danmark for 2 år siden, var det første gang, hun kom til udlandet. Indtil da havde Ukraine været rammen om hendes liv. Et liv som sanger og korleder. Men da hun fandt kærligheden i Danmark, blev alting anderledes. Musikken blev en hobby, og danskundervisningen fyldte hendes hverdag. Og det var ikke altid let. Men hun fandt sin egen vej til dansk og står i dag med en flot eksamen.

Bange for dansk

Viktoriia måtte prøve sig frem, før hun fandt ud af, hvad der virkede for hende.

– I starten var jeg bange for at lære dansk. Jeg troede ikke på, at man kunne lære dansk gennem dansk, og jeg taler ikke engelsk. Derfor tog jeg et online-kursus, hvor jeg lærte dansk gennem russisk. Men det virkede ikke for mig. Alligevel gav det mig noget, for det betød, at jeg holdt op med at være bange. Jeg indså, at det var en fordel for mig ikke at kunne engelsk. Det blev en gave, at dansk var det eneste fælles sprog, for det betød, at jeg hurtigt blev vant til at kommunikere på dansk.

Det var først på modul 5 (eksamensmodulet på Danskuddannelse 3), at Viktoriia kom til VSKdansk.

– Da jeg kom til VSK Glostrup, følte jeg, at jeg var bagefter. Jeg løb efter toget og hoppede på den allersidste vogn. Derfra kravlede jeg langsomt fremad. 

“Hos Susanne følte jeg mig ikke som én blandt mange. Susanne så mig som den, jeg er.”

Uddannelse i Danmark

At Viktoriia var bagefter var et problem, for hun ville gerne på VUC, så hun kunne blive optaget på universitet.

– Mange tænker, at man kun kan få hårdt fysisk arbejde, når man er udlænding. Men jeg vil gerne have en uddannelse her. Og derfor er jeg virkelig glad for, at det er normalt i Danmark at uddanne sig, også selvom man er fyldt 40.

Viktoriia blev set

Viktoriias lærere Anders og Susanne tog hendes ambitioner alvorligt. Sammen lagde de en plan, som kunne føre Viktoria igennem. Det, Viktoriia havde brug for, var den personlige kontakt. En lærer som kunne give hende en forklaring, når hun var i tvivl. Efter hver undervisningsgang sad hun 2-3 timer i studiecentret og arbejdede med sproget. Og det hjælp.

– Susanne var det hele for mig. Hun spurgte os, hvad vi ville hver især, og så fik vi det. Hos Susanne følte jeg mig ikke som én blandt mange. Susanne så mig som den, jeg er.

– Anders var især god til at få øje på vores udtaleproblemer. Han fokuserede ikke kun på PD3, men havde et bredere perspektiv, så alle fik den undervisning, de havde behov for.

Det var godt at have to forskellige lærere. Selv om de havde samme fokus, så de det fra hver sin vinkel. Fordi de var forskellige mennesker, så de forskelligt på det. Og så var de meget venlige. En lærer skal ikke være en ven. Men det gør ikke noget, at du møder op med godt humør.

Velkommen til Folketinget

Men det var ikke kun, fordi underviserne havde øje for Viktoriias sprogtilegnelse, at hun glædede sig til at komme til undervisningen.

– Jeg glædede mig også til at komme i skole, fordi jeg oplevede, at jeg lærte at leve i Danmark. De emner, vi arbejdede med, var meget interessante. Vi var fx en tur i Folketinget og tale med politikeren Halime Oguz fra SF. Vi talte både om børnefattigdom, udlændingepolitik og tilskud til tandlægeregningen. Det var meget spændende at komme helt tæt på folkestyret.

Front mod fremtiden

At undervisningen hjalp Viktoriia, er hun ikke i tvivl om. Selv om hun kun med nød og næppe nåede togets bageste vogn på modul 5, endte hun i front. I dag kan hun styre sit eget liv. Hun har afsluttet PD3 med karaktererne 10, 10, 12.

Ingen var ligeglade. Jeg mødte meget engagerede lærere, og de gav mig fremtiden, for jeg er meget afhængig af mine gode karakterer. Jeg vil gøre noget godt for landet, men jeg vil samtidig være glad for det, jeg gør. Mine lærere gav mig den mulighed.