Dansk Online

Dansk Online

Lær dansk hurtigt og effektivt på e-Sprogcenter

På e-Sprogcenter kan du selv bestemme, hvor og hvornår du vil lære dansk så længe, du følger det ugentlige program. Og det betyder ikke, at du er ladt alene, for din lærer følger dig tæt. Du får individuel feedback på alle de opgaver, du afleverer – både mundtlige og skriftlige. Desuden kommer du på et hold med andre kursister på dit niveau, og I vil mødes online og dele jeres erfaringer med at lære dansk. Vores undervisning foregår gennem Google Meet.

Kursisterne på e-Sprogcenter lærer dansk hurtigt og opnår gode resultater til eksamen.

Hver uge får du:

  • Lektioner, som du kan lave i dit eget tempo.
  • Feedback fra din lærer.
  • Et obligatorisk onlinemøde med din lærer og kursister på dit niveau, hvor I træner udtale og samtale.

Danskuddannelse

På e-Sprogcenter går du på den officielle Danskuddannelse. Danskuddannelse er opdelt i moduler. Hvert modul afsluttes med en test. Når du har bestået modultesten, rykker du op til næste modul. e-Sprogcenter tilbyder undervisning på Danskuddannelse 2 og 3, som afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3.

Læs mere om Danskuddannelse og hvad du kan bruge en eksamen i Danskuddannelse til.

learn Danish online
“Det vigtigste er onlinemøderne med min lærer Anna. Når jeg taler med hende, kan jeg se, at jeg har gjort fremskridt siden sidste uge.”
“Det vigtigste er online-møderne med min lærer Anna. Når jeg taler med hende, kan jeg se, at jeg har gjort fremskridt siden sidste uge.”

Book en samtale

Før du kan starte på Dansk Online, vil vi gerne se dig til en samtale med en vejleder. Her vil vi finde dit niveau og fortælle dig mere om undervisningen i e-Sprogcenter. Du kan selv vælge, om samtalen skal foregå på VSK Glostrup, VSK Ballerup eller VSK Amager. Hvis du ikke har mulighed for at møde op på et af vores sprogcentre, kan du booke et onlinemøde her.

Online undervisning på e-Sprogcenter

På e-Sprogcenter tilbyder vi dig mange forskellige aktiviteter. Vi bruger tekst, billeder, lyd og video. På den måde lærer du både at tale, læse, skrive og forstå dansk. Vi arbejder blandt andet med emnerne: arbejdsmarkedet, uddannelse og samfundsforhold – fx demokrati og sundhed.

Hver uge får du en opgavepakke med grammatik, ordforrådsøvelser, udtale samt mundtlige og skriftlige opgaver. De mundtlige opgaver afleverer du som lydfiler. Vi bruger Google Meet som mødeplatform, og her kan vi se hinanden med webcam. Vi har et obligatorisk onlinemøde hver uge, og du vælger selv, om du ønsker et møde om dagen eller om aftenen. På mødet træner vi samtale og udtale, og læreren forbereder et program, som består af forskellige aktiviteter som vi udfører samlet eller i mindre grupper. Aktiviteterne kan eksempelvis være samtalestrukturer, udtaletræning og præsentation af emner som forberedelse til den mundtlige modultest.

Dansk i hverdagen

Dansk er kun sjovt, hvis man taler det med nogen. Derfor vil du få opgaver, hvor du skal ud og møde danskerne. På den måde bliver du god til at lytte til dansk og udtale ordene. Du vil opleve, at du meget hurtigt kommer til at kunne bruge dit nye sprog.

Hvis du allerede er tilmeldt e-Sprogcenter, kan du logge på her.