Fereshteh har en sag

– Hun vil gøre det lettere for tandlæger uden for EU at komme til at arbejde i Danmark.

Fereshteh har en sag

– Hun vil gøre det lettere for tandlæger uden for EU at komme til at arbejde i Danmark.

I denne uge fik det eksamenshold, Fereshteh går på, besøg af to politikere. Den ene var folketingsmedlem Kasper Sand Kjær. Han er udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet. Den anden var Hajg Zanazanian, som er formand for beskæftigelsesudvalget i Brøndby Kommune. Fereshteh havde forberedt sig godt. Sammen med de andre tandlæger på holdet havde hun skrevet et oplæg til politikerne, hvor de stiller forslag til, hvordan man kan få flere tandlæger i arbejde. Og hun var rigtig glad for at opleve, at de danske politikere lyttede til hende. Fereshteh kommer fra Iran, og her er den politiske kultur meget anderledes end i Danmark.

Som mange andre iranske tandlæger kom Fereshteh til Danmark, fordi hun ønskede at leve her, og fordi det er muligt at få arbejdstilladelse i Danmark, da vi har mangel på tandlæger. 

– Både min mand og jeg er tandlæge. Vi kom til Danmark fra Iran af politiske grunde, og vi vil meget gerne bygge en fremtid her. Derfor går jeg til dansk og skal til PD3 til sommer.

– Jeg var egentlig ikke opmærksom på manglen på tandlæger i Danmark, før min søn fik dårlige tænder. Jeg ringede til skoletandplejen, men de sagde, at de ikke havde tid. I Iran kunne vi altid selv hjælpe ham, hvis han havde problemer med tænderne, men her i Danmark har vi jo ikke noget udstyr. Det var virkelig hårdt, da min søn spurgte, om vi ikke bare selv kunne behandle ham, og vi måtte svare ham, at det kunne vi desværre ikke. Især fordi vi ved, at det er vigtigt at sætte hurtigt ind, hvis man vil undgå, at sygdommen bliver værre. Det kan blive for sent at behandle, og så må man i stedet trække tænder ud. Det har jeg også set eksempler på.

At Fereshteh ikke kan få sin søn til tandlægen er endnu mere paradoksalt, fordi hun er med i et netværk af iranske tandlæger, som står på spring for at komme til at arbejde i Danmark. 

– I Iran har vi en høj standard. Vi synes virkelig, at vi har noget at tilbyde Danmark. Det er paradoksalt, at vi har mangel på tandlæger samtidig med, at der er mange dygtige iranske tandlæger, som ikke må arbejde. Vi kan arbejde med de teknikker, man bruger i Danmark, så jeg tror slet ikke, at det ville være svært for os at falde ind.

Besværlige regler

De iranske læger har svært ved at få lov at arbejde i Danmark, fordi der gælder særlige regler for læger og tandlæger, som kommer fra lande uden for EU. Det det skaber mange problemer.

– Jeg er med i en gruppe af iranske tandlæger, og vi har talt meget om, at det er for svært at komme til at arbejde som tandlæge i Danmark. Først skal man have minimum  7, 7, 10 til PD3, og bagefter skal man op til de odontologiske fagprøver. Det er der flere problemer i. Det største problem er, at det simpelthen tager for lang tid. Vi er væk fra vores fag i op mod 3 år, og det er alt for længe. At være tandlæge er også et håndværk, så det er meget vigtigt, at man ikke giver slip på det. Man er nødt til at have det mellem hænderne hele tiden for at blive i rutinen. Det ville derfor være meget bedre, hvis man kunne arbejde samtidig med, at man lærte dansk.

Et andet problem er, at vi faktisk ikke lærer det dansk, vi har brug for. Da du (intervieweren red.) spurgte mig, om “min søn havde et hul”, forstod jeg det ikke. Jeg synes, at jeg er god til dansk, men de emner, vi har i undervisningen, har jo ikke fokus på tandbehandling. Vi har brug for at lære fagsproget og lære de udtryk, man bruger på en tandlægeklinik. Det gælder også for andre faggrupper. Jeg har en veninde, som er sygeplejerske og fik 12, 12, 12 til PD3, men hun forstår stadig ikke, hvad patienterne siger. 

Og så er der også et tredje problem…

–  Grunden til, at det tager meget lang tid at få autorisation, er også, at det er svært at komme til at gå op til fagprøverne. Kapaciteten er simpelthen for lille. De kan kun tage 18 tandlæger op ad gangen til de praktiske prøver, og det betyder, at folk venter og venter. Det lægger et stort pres på os, at vi ikke kan være sikre på, at vi når frem inden vores visum udløber. Mange kommer ligesom jeg hertil med deres familie. Når børnene taler dansk og har vænnet sig til det danske system, vil det være helt utrolig svært for dem at vende tilbage til Iran. Så når vi tænker på vores børn, mærker vi presset.

Da de danske politikere kom ind på eksamensholdet på VSK Glostrup, oplevede Fereshteh at de lyttede. Ikke nok med at de var meget interesserede i at se, hvordan danskundervisning foregår. Kasper Sand Kjær og Hajg Zanazanian  var også lydhør over for den problemstilling, som Fereshteh fremlagde. Så nu har hun fået mod på at gå videre med sin sag. Hun har et netværk af 60 iranske tandlæger i ryggen.