Ordblind

Ordblind

Hvad er ordblindhed?

Ordblindhed betyder, at man læser meget langsomt. Det er svært at læse ord, man ikke kender, både på sit eget sprog og på dansk. Det er også svært at stave både på dansk og eget sprog.

Hvordan ved du, om du er ordblind?

Var det svært at lære at læse og stave på dit eget sprog, da du gik i skole? Undgår du helst at skrive både på dit eget sprog og på dansk? Hvis du svarer ja, er du måske ordblind.

Gratis ordblindeundervisning (OBU)

VSKdansk tilbyder gratis ordblindeundervisning (OBU) til dig med dansk som eget sprog og til dig med dansk som andetsprog – på  forskellige hold. Du behøver ikke være kursist på VSKdansk for at gå til OBU – tilbuddet er åbent for alle.

OBU hjælper dig til at blive bedre til at læse, stave og skrive. OBU lærer dig at bruge din telefon, pc eller tablet  til at læse og skrive med.

OBU kan også hjælpe dig med at blive bedre til at bestå modultest og den afsluttende prøve på Danskuddannelsen og til at bestå FVU-prøver og andre prøver fx Indfødsretsprøven.

Indhold

Ordblindeundervisningen på VSKdansk består af:

  • små hold med max 6 kursister.
  • 1 – 2 gange om ugen.
  • i alt op til 80 lektioner.
  • enten formiddag, eftermiddag eller aften.
  • undervisningen passer til dine behov og ønsker.

Du træner og bliver god til at:

  • bruge telefon, pc og tablet til at hjælpe med at læse og skrive.
  • læse forskellige slags tekster for eksempel fra internettet.
  • læse det, du gerne vil kunne læse.
  • skrive korte tekster for eksempel på sociale medier, sms, mail og ansøgninger.
  • skrive det, du har brug for at skrive på job og i skolen.

Tid og sted

Et OBU-forløb er på max 80 lektioner. Du kan begynde, når det passer dig. Undervisningen foregår på VSK Glostrup, VSK Ballerup eller VSK Amager.

Get startet

Tilmelding

Inden du starter, skal du tage en gratis ordblindetest. Testen tager ca. 2 timer.

Du får en rapport, som beskriver din ordblindhed, og som giver dig ret til gratis ordblindeundervisning. Kontakt OBU-vejlederen og bestil tid til en test.

OBU vejleder:
Tina Rem Rasmussen
telefon: 30712803
e-mail: tirer@brondby.dk

Tips og værktøjer til ordblinde

Tekst til tale

I denne video viser vores ordblinde-vejleder Efie, hvordan du bruger Google Translate på din smartphone for at læse avisen højt.

Tekstoplæsning

I denne video viser vores ordblinde-vejleder Efie, hvordan du slår ’tekstoplæsning’ til på din mobil.

Tale til tekst

I denne video viser vores ordblinde-vejleder Efie, hvordan du kan bruge Google Translate til at lave noget du siger om til tekst på din mobil.