Velkommen

 

 

 

 

Welcome

 

 

 

 

خوش آمدی

 

 

 

 

स्वागत

 

 

 

 

Ласкаво просимо

 

 

 

 

Hoş geldin

 

 

 

 

Velkommen

 

 

 

 

Welcome

 

 

 

 

خوش آمدی

 

 

 

 

स्वागत

 

 

 

 

Ласкаво просимо

 

 

 

 

Hoş geldin

 

 

 

 

Ny på VSKdansk

Ny på VSKdansk

Depositum

Før du kan starte på Danskuddannelse, skal du betale et depositum på 2.000 kr. Du betaler, når du har haft en samtale med en af ​​vores vejledere. Vær opmærksom på, at flygtninge ikke skal betale depositum.

Betal depositum her

​Skema

 Vi tilbyder undervisning morgen, eftermiddag og aften. I Glostrup har vi også undervisning om lørdagen. Onlineundervisning foregår i e-Sprogcenter.

Du modtager dit skema i e-boks. Afsenderen er Brøndby Kommune.

Vejledning

Der vil sikkert dukke spørgsmål op, når du er i gang med at lære dansk. Det kan fx være, at du får brug for at skifte hold for at få danskundervisningen til at passe ind i din hverdag. Måske vil du gerne skifte fra daghold til aftenhold eller fra fysisk undervisning til onlineundervisningen. Det kan også være, at du får svært ved at bestå en modultest og har brug for at tale med nogen om, hvordan du kommer videre. Derfor har vi vejledere på alle vores afdelinger. De kan rådgive om danskuddannelse og FVU og hjælpe dig, hvis du har et problem.

Drop-in

Du kan møde vejlederne til drop-in-vejledning på alle tre afdelinger. På Amager kan du bare komme forbi, når det passer dig, og i Glostrup og Ballerup er vejlederne til rådighed i tiderne, du kan se herunder. Du må være opmærksom på, at der kan være ventetid. Drop-in vejledning er kun for nuværende kursister. Ønsker du at starte hos VSKdansk, skal du booke en tid hos en vejleder.

 

Drop-in i Glostrup:

Mandag

09.00 – 10.00

12.00 – 13.00

15.00 – 17.00

Tirsdag

 

09.00 – 10.00

12.00 – 13.00

15.00 – 17.00

Onsdag

 

09.00 – 10.00

Torsdag

 

09.00 – 10.00

12.00 – 13.00

Fredag

 

12.00 – 13.00

 

Drop-in i Ballerup:

Mandag

12.30 – 14.30

Tirsdag

09.00 – 11.00

 

​Google Classroom

Vores læringsplatform er Google Classroom. Her kan du se, hvad der skal foregå i undervisningen. Du kan skrive til din lærer, og du kan se og aflevere opgaver. Derfor er det vigtigt, at du logger på. Se hvordan du logger på her:

Guide til Google Classroom

Fravær

Hvis du ikke kan komme i skole, skal du kontakte os på e-mail. Du bliver meldt fraværende den dag, du skriver. Er du fraværende i længere tid, skal du ringe til os.

E-mail

Du skal melde dit fravær ved at skrive til absent@brondby.dk

Skriv:

  • Fornavn Efternavn
  • Holdnummer/Kursistnummer/Fødselsdato
  • Årsag (fx syg, barn syg, arbejde)

Eksempel 1

Eksempel 2

Eksempel 3

Bøger

De bøger, du skal bruge for at lære dansk, kan du låne af os. Du må ikke skrive i bøgerne, da andre kursister skal bruge dem, når du er færdig med dem.

Det kan være praktisk at kunne skrive i sin bog. Så hvis du gerne vil det, kan du købe bogen af skolen.

Du køber bogen ved at tage den med hen til receptionen eller biblioteket i åbningstiden på VSK Glostrup, VSK Ballerup eller VSK Amager. Bogen vil få et stempel, der viser, at den nu tilhører dig.

Du betaler med MobilePay.

Se priserne her

​Studiecentre

Kursister på VSKdansk har flere undervisningstimer end kursister på de fleste andre sprogcentre, alligevel er det nogle gange ikke nok. Derfor har vi studiecentre på alle vores sprogskoler.

Alle kursister har deres egen læringsproces. Nogle kæmper med at udtale vokaler. Andre har svært ved at bestemme syntaksen for en sætning. I studiecentret kan du fokusere på det, du synes er svært. Veluddannede lærere hjælper dig med at blive bedre. De kan finde ekstra opgaver til dig eller hjælpe dig med dit hjemmearbejde. Du kan også mødes med andre kursister i en studiegruppe.

​Frivillige

Selvom eksamensbeviser er vigtige at have, bør du ikke lære sproget for at have et bevis liggende i en skuffe. At tale med nogen, der længe har været en del af det danske samfund og den danske kultur, gør hele forskellen. Hos VSKdansk er vi heldige at have dygtige, engagerede mennesker, der frivilligt hjælper til i studiecentrene. De kommer på faste tidspunkter og taler dansk med vores kursister. Og vi hører tit, at det at tale med de frivillige gør alt det hårde arbejde indsatsen værd. Ofte udvikler samtaler om sprog og modultest sig til venskaber. Derfor er vi rigtig glade for at samarbejdet med de frivillige. De bidrager til vores fællesskab med viden, handlekraft og engagement. I arbejdet med frivillige samarbejder vi med Dansk Flygtningehjælp.

Netværk

Det er vores erfaring, at mange kursister peger på det at få et netværk som en vigtig grund til at gå på VSKdansk. Mødet med andre mennesker, som også er nye i Danmark, og det at kunne dele erfaringer og forventninger bliver ofte et vendepunkt. Man får øje på nye muligheder. At dele er guld værd.

Ferie og fridage

Her kan du se, hvornår du har fri.

 

Påskeferie d. 30. marts – d. 6. april 2026 (skolestart 7. april)
Grundlovsdag d. 5. juni 2026
Sommerferie d. 29. juni – 10. august 2026